Tekster til eftertanke

Er det nu, du skal satse mere på online markedføring?

Lost on the internet

Corona-krisen og de mange ugers nedlukning af samfundet har lært os, at vi kan klare mange flere af vores indkøb og gøremål online – også B2B. Derfor satser mange endnu mere på online markedsføring og ”salg på nettet” – eller kaster sig over det for første gang. Men det kræver en målrettet plan, godt indhold og tålmodighed. Læs med her, og få den overraskende enkle plan!

Har du ikke arbejdet med at sælge og markedsføre produkter og tjenester online, før du blev nødt til det på grund af Corona-krisen? Så lad være med at tro på de fantaster, der fortæller dig, at de har en hurtig genvej til, at I kan begynde at tjene penge online i en fart.

Der findes ingen nemme genveje

For der findes ikke nogen hurtige måder at komme i gang med at tjene penge online. Er du ikke allerede kendt online, kræver succes med salg og leadgenerering på nettet, at du først:

  • bliver synlig i søgeresultaterne for de rigtige søgninger
  • bliver synlig på de sociale medier hos de rigtige målgrupper
  • har godt, relevant indhold, der kan skabe tillid, troværdighed og bekræfte folk i, at det er jer, de skal købe af. Fordi I er dem, der ved mest, kender dem bedst og kan hjælpe dem på den rigtige måde.

Kan du ikke nikke ja til bare en af de tre ting, må du desværre belave dig på, at det tager tid, før du begynder at kunne mærke skiftet fra en fysisk til en online forretning. For dels skal du først have opnået synlighed og troværdighed, og dels skal du have opbygget en ”salgstragt”, der kan skaffe dig nye leads at arbejde med. Især hvis du sælger fysiske B2-produkter, eller sælger tjenester og ydelser på nettet.

Dit budskab skal bryde gennem støjmuren

Samtidig skal du belave dig på, at dit budskab, dine produkter og dine ydelser skal konkurrere med endnu flere end nogensinde før. For corona-krisens øgede fokus på online markedsføring og salg har øget støjniveauet gevaldigt i både søgeresultaterne og på de sociale medier.

Alle kæmper om at fastholde sit eksisterende og tilkæmpe sig nye markeder. Så du skal virkelig forstå at skille dig ud fra mængden, for at gøre dig synlig. Og være tålmodig, udholdende og ihærdig.

Du kan sagtens satse på at købe en del af den synlighed, der skal til, for at du begynder at få kunder i butikken. Men prisen for både annoncering, udarbejdelse af indholdet til kampagnerne og så videre kan sagtens ende med at æde mere af overskuddet, end du bryder dig om.

Planen

Men har du tålmodigheden, er det sådan set ikke raketvidenskab at begynde at tjene penge på nettet. Det kræver grundlæggende set blot, at du:

  1. Finder en målgruppe, der ønsker, eller har brug for det, du kan tilbyde.
  2. At du præsenterer dem for et budskab eller en historie, der interesser dem
  3. Du giver dem en god grund til at holde kontakten – f.eks. på grund af godt indhold.
  4. Du giver dem de nødvendige argumenter for at købe dit produkt eller ydelse
  5. Overbeviser dem om, at de skal dele den gode oplevelse med deres venner.

Ja, det lyder jo lige til. Men på grund af den føromtalte støj fra de mange andre, der ønsker at gøre det samme, har du ekstra meget brug for den tålmodighed, udholdenhed og ihærdighed, som jeg allerede har nævnt et par gange.

Og så har du brug for en god, gammeldags salgstragt.

Den digitale salgstragt

Her taler jeg ikke om den gammeldags salgstragt, som sælgere blev oplært i før internettet – og som har givet ordet ”salgstragt” et antikveret skær.

Nej, det er en digital salgstragt, der består af disse fire punkter:

  1. En hjemmeside med indhold, der skaber synlighed
  2. En leadgenerator som høster folks email-adresse
  3. En email-kampagne, der skaber tillid til dit firma og dets produkter
  4. Landings- eller produktsider, du kan linke til, som lukker salget

I salgstragten kan du eventuelt tilføje profilsider og poster på de sociale medier, der er med til at promovere dit indhold og sende folk ind i salgstragten.

Så heller ikke det er der sådan set nogen stor videnskab i. Det springende punkt er, at kunne skabe det rigtige indhold til den rigtige målgruppe, som rammer dem på det rigtige tidspunkt på deres vej gennem salgstragten. Det er der, erfaring med online markedsføring og grundig viden om målgruppen gør den afgørende forskel.

Få hjælp til at komme i gang med online markedsføring

Vil du mikse den nødvendige erfaring med og viden om online markedsføring med jeres indsigt i jeres målgruppe og kundesegment?

Så se nærmere på en af de content marketing– og email-marketing pakker, du kan købe her på siden. Her får du løst konkrete online marketing-opgaver til en fast, lav pris.

Vi kan også tage over på hele jeres online marketing inkl. planlægning og eksekvering til en fast månedlig pris. Udfyld kontaktformularen herunder, ring på 29 72 55 73 eller send en mail til info@webtextshop.dk. Så finder vi en løsning, der giver jer mest online markedsføring for pengene.

Brug for et godt tilbud?

Udfyld kontaktformularen, ring på 29 72 55 73
eller send en mail til info@webtextshop.dk.